På Det Kgl. Vajsenhus er der morgensamling to gange om ugen. Tirsdag og torsdag samles alle klasser i gymnastiksalen til sang, optræden og meddelelser.
Vi lader os inspirere af årstider, pop-musik, højtider m.v., og gennem skoleforløbet stifter eleverne bekendtskab med et bredt udsnit af både den nye og den ældre danske salme- og sangskat. Morgensamlingen afsluttes med, at forstanderen læser fadervor.