Gennem regn og torden kæmpede over 100 børn og pædagoger sig frem til Det Kgl. Vajsenhus, hvor 0. klasses forestilling om Androkles og Løven var på programmet.
Vi havde indbudt børn fra de omkringliggende børnehaver til den medrivende forestilling, der blev fulgt op af en lille koncert med mikro-koret, der består af elever fra 0. og 1. klasse.
Arrangementet blev afsluttet med juice og kiks til alle børn, inden turen gik tilbage til nabolagets børnehaver.