Frederik IV’s fundats af 21. juli 1727

Vi, Frederik den Fjerde af Guds nåde konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst; gøre alle vitterligt, at eftersom enhver retsindig og kristen regent lader det være en af sine største omhyggeligheder, at se i de ham af Gud forlenede riger og lande, ungdommen vel artet allermest grundfæstet i lærdom og undervisning om den sande kristne tro og religion, dernæst oplært i gode sæder og adskillige tjenelige videnskaber, på det landet i sin tid, når de unge er tilvorne, ikke skal være opfyldt med mængde af løse og liderlige mennesker, som både henleve Gud til fortørnelse, så og det gemene til forargelse og besværing, hvilket alt at afværge dog ikke alle vedkommendes formue er tilstrækkelig til, andres forsømmelse derimod så stor,
at de ikke som ske burde, lade sig den unges tarv være angelegen, helst når enten af forældrene den ene, eller begge er børnene ved døden frafaldne; så have Vi af højkongelig nåde og faderlig nidkærhed, samt for at udvise en tilbørlig gudsfrygt, med ynksomme øjne anset den fattige forladte ungdom, som nu om stunder desværre findes hos os, og til den ende allernådigst funden for godt en vis fundation derom at oprette, således som følger:

1.

Skal, foruden de af os allerede af Vores post-revenuer indkomne og til denne brug udleverede 60000 rigsdaler, årligt så længe verden står, erlægges og perpetueres 2000 rigsdaler, hvilke årlige 2000 rigsdaler såvel som de for ommeldte 60000 rigsdaler udi ingen optænkelig måde til anden brug må eller bør anvendes. Det samme Vi vil have forstået, om hvis Vi i de forrige åringer af de os tilfaldne bøder, prispenge af opbragte skibe, konfiskationer, samt ellers af de på Vores rejser i tavlen indsamlede penge, af kongelig mildhed og råde til dette kristelige brug tid efter anden have skænket, som beløber sig til 17645 rigsdaler 3 mark og 10 skilling, hvoraf på 12301 rigsdaler 5 mark og 12 skilling Vi Vores allernådigste obligation have givet.

2.

Renterne af denne store sum, som nu hos os er bestående, skal rigtig hvert år den første januar af Vores rentekammer assigneres, og fra Vores zahlkammer i en samlet sum, uden at henvises til nogen af amtstuerne, betales. Frem af de hos os, af de førbemeldte til Vajsenhuset iskænkede mulkter og konfiskationer stående 12301 rigsdaler 5 mark og 12 skilling såvel som også de før ommeldte årlige 2000 rigsdaler, hvilke ved direktørernes over post-revenuerne kvartaliter, nemlig hver kvartal 500 rigsdaler til denne fundats direktører, som for nærværende tid er vore tilforordnede i missions-kollegiet, erlægges. Skulle nogen efterdags, som hidindtil sket er, være til sinds, at transportere de af os til en eller anden allernådigst udgivne obligationer, og samme til Vajsenhusets nytte og gavn i en kristelig henseende skænke, da ville Vi samme renter med de øvrige vore renter, som erlægges til merbemeldte vajsenhus, hermed have inkorporeret, at de på en og samme tid og måde med alle de andre rigtigt betales.

3.

Af forbenævnte penge, såvel som hvad adskillige Guds børn til dato haver givet og legeret, eller herefter givendes og legerendes være, skal for det første et hundrede børn af begge køn i det dertil af os givne Vajsenhus, beliggende på Nye Torv i Vores kongelige residensstad København, når betjentenes salær er fradragne, nyde forsvarlig føde, klæde, forplejning, alt efter Vores derom allernådigst forfattede anordning, og lære i deres kristendom, samt videnskaber, et hvert køn sømmende, og gøres i så måde ingen forskel på stand og herkomst, at de jo alle på en og samme måde vederfares lige medfart; siden flere, tid efter anden, alt ligesom husets midler være og tiltager, der indtages.

4.

Have de forordnede direktører, efter det reglement og den instruks, som denne være meddelt, i denne almisse ingen anden at gøre delagtig, end dem, hvilke selv ingen middel have, så de med rigtige attester kan bevise, at de efter deres afdøde forældre ej have arvet så meget, ej heller hos pårørende og venner nyde så meget, at de deraf kan til nødtørftighed underholdes.

5.

Og såsom enhver af begge køn, når den er 16 á 17 år gammel, selv kan på en ærlig måde forhverve sit brød og underholdning, med mindre den måtte være så aldeles vanfør og have så stor bræk på legemes kræfter, at den plat intet kan fortjene, i hvilken tilfald man vil være betænkt på anden råd, så skulle de ikke heller længere nyde denne velgerning, end indtil de den alder have opnået. Ej heller vil vi, at noget barn under 5 á 6 år i dette vajsenhus må indtages; de, som imidlertid dør herinde, skal i en kirkegård, som Vi dertil i nærværelsen vil beskikke, sømmeligt være begravne.

6.

Udi dette vajsenhus kan ej vente at indtages nogen vanvittige, afsindige eller gante, langt mindre den, som er berygtet for at have smitsom sygdom; dog skal det ikke være forment dem, at delagtiggøres i denne nåde, som med sådan svaghed er behæftede, om hvilken er håb, at de med tiden kan være tilpas.

7.

Vi gør i denne fundats ingen forskel på børnenes herkomst, når de ikkun er fødte i vore riger og lande, og det med børnene har den beskaffenhed, som tilforn er bleven meldt, hvorom direktørerne, forend de bemeldte børn sig antage, samme til Vajsenhuset benævne og der udi indlægge, have nøje at lade efterforske, at ej nogen underslæb mod al forhåbning sig skal indsnige.

8.

Direktørerne for denne fundation skal, indtil Vi anderledes til sind være, være Vores tilforordnede i missions-kollegiet, som drage al mulig omsorg og årvågenhed i at fuldbyrde denne vor velmente intention og værkets forsynlige administration, at derved kan ventes Guds velsignelse over landet i vore og Vores arve-successorers langvarige tider.

9.

På det merbemeldte vore tilforordnede i missions-kollegiet, så vidt de tillige er denne fundats’ direktører, i denne deres direktion kan finde lettelse, da have vi, foruden en af os allernådigst antagen forstander, beskikket visse kuratorer, som i adskillige tilfælde med råd og tjenlige forslag er villige til at gå dem til hånde; så er Vi og til sinds andre betjente, nemlig præst, informatorer og flere, som til værkets drift eragtes fornøden, at se oftbemeldte direktørers omhyggelige forsorg udnævnte; og efterdi denne Vores fundats og stiftelse ene hensigter til Guds ære og den forladte nødtørftige ungdoms gode opdragelse, underholdning og frelse, Vores alvorlige allernådigste intention også går derhen, at dette værk skal være bestandig og vedligeholdes indtil verdens ende: Så er Vi forsikrede om, at Vores kongelige arve-successorer i regeringen bemeldte Vores fundats uryggeligt holder, og dette i sig selv gudelige og høj magtpåliggende værk kraftig håndhæver og befordrer, på det ej Guds strenge vrede og uforbigængelige hårde straf skal påfølge og dem, som meromrømte værk og denne Vores fundats kuldkaste, eller derimod noget handle eller udøve ville.

Givet på vort slot Fredensborg, den 21. juli anno 1727.

Under vor kongelige hånd og signet.
Frederik R.