Gå til indhold

Pejlemærker

Det Kgl. Vajsenhus har fastlagt tre overordnede pejlemærker for skolens udvikling.

360º faglighed

På Det Kgl. Vajsenhus går de humanistiske, de naturvidenskabelige og de praktisk/musiske fag hånd i hånd i en varieret skoledag, der taler til det hele menneske.

Vi mener, at alle elever har gavn af en skoledag, der taler til både hoved, hånd og hjerte. Et alsidigt skoleforløb, hvor fagene spiller sammen, er derfor det bedste udgangspunkt for den enkelte elevs læring og kreative udvikling.


Skole med udsyn

I hele skoleforløbet på Det Kgl. Vajsenhus skabes der dialog mellem skole og samfund gennem samarbejde med uddannelser, virksomheder og kulturliv.

Vi mener, at skolens samspil med omverdenen styrker elevernes engagement og læring og motiverer til videre uddannelse. Samspillet skaber bevidsthed om arbejdslivets mangfoldige muligheder og forståelse for betydningen af et aktivt medborgerskab.


Fællesskab

På Det Kgl. Vajsenhus er tydelighed og et nært og mangfoldigt fællesskab rammen for en tryg skoledag med faglig og social trivsel for den enkelte.

Vi mener, at anerkendelse, nærvær og samhørighed er forudsætninger for en god skoledag. En lille skole med et overskueligt miljø og et tæt samarbejde mellem skole og hjem giver derfor et godt afsæt for det enkelte barns læring og udvikling.