Gå til indhold

Valglokalet er åbent

Kl. 12.00 åbnede skolevalget på Det Kgl. Vajsenhus.

Valglokalet var rigget til med original stemmeboks og stemmeurne, eleverne fra 8. og 9. klasse havde fået udleveret valgkort, der blev byttet ud med stemmeseddel hos den valgtilforordnede.

Mandagens vælgermøde med repræsentanter fra de politiske ungdomsorganisationer havde gjort valget klart for de fleste, men enkelte tvivlede til det sidste – ligesom i den virkelige verden.

Kl. 12.30 var valget overstået, stemmerne blev talt op og bliver nu indberettet til det centrale skolevalg, og i aften kan alle følge med i skolevalget på TV.