I 2. nord har vi eksperimenteret med at skrive med usynlig blæk.
Vi lavede først vores egne “penne” af sammenrullet papir og så skrev vi ellers løs med mælk.
Da brevene var tørre, gik vi over i fysiklokalet og skiftedes til at holde dem ind over stearinlys. På den måde kunne vi få skriften til at træde frem (hvis der da ikke gik ild i papiret, det kunne selvfølgelig ikke helt undgås).
Projektet var en del af vores post- og teleemne, hvor vi også besøgte postmuseet.