Gå til indhold

9. syd i Folketinget

Som et obligatorisk indslag i samfundsfagsundervisningen besøgte 9 syd, under overskriften “Dig og demokratiet” den 5. december Christiansborg og Folketinget. Det blev en god og indholdsrig formiddag på Borgen, med dialog, diskussioner, rundvisning og spørgsmål med aktiv inddragelse af eleverne af vores gode guide. I de flotte og spændende omgivelser blev der sat fokus på demokrati og demokratisk deltagelse. Der blev også tid til kort at overvære et møde i Folketingssalen fra tilhørerpladserne.