Stærk til det væsentlige
På Vajsenhuset fik jeg en boglig og tryg skolegang, hvor jeg lærte at læse, skrive og regne. Orden, dannelse, faglighed, nærhed, tillid og respekt var skolens kerne-dna. Kreativitet og musik var knap så vægtet, men der var da både musiktimer, skolekomedie, sangkor og lejrskole.
Klasselæreren er vigtig, især når man er barn af en enlig forsørger. Også dér var jeg heldig.
Alt i alt har jeg lært at læse bøger, skrive tekster, indgå i gruppearbejde og præsentere materiale. Det har jeg brugt både på HF, da jeg læste til lærer og siden igen, da jeg bevægede mig ind i journalistik.
Vajsenhuset var stærk til det væsentlige.
Morten Terf Andersen, dimitteret 1981
Social bevidsthed
Som voksen er det gået op for mig, hvor vigtigt det har været, at alle mine klassekammerater havde vilkår, der lignede mine med hensyn til familiemæssige og økonomiske forhold. På den måde var det aldrig noget, der kom i fokus, og jeg føler, at det har efterladt mig med en stærk social bevidsthed.
På Vajsenhuset følte jeg mig som en del af historien, både gennem de smukke og velholdte rammer og når man fx havde undervisning mellem vægmalerier af de Vestindiske Øer.
Baseret på mine 10 år på skolen vil jeg ikke tøve et øjeblik med at anbefale Det Kongelige Vajsenhus.
Maria Northved Elf-Lind, dimitteret 2002
Respekt og støtte
Da jeg gik i 3.klasse, kom min mor en dag hjem og spurgte, hvad jeg ville sige til, at vi flyttede to år til Grønland. Min eneste betingelse var, at jeg ville tilbage til Vajsenhuset, når vi kom hjem. Min mor fik af den daværende forstander løfte om, at jeg kunne komme tilbage til klassen. Min lærer sørgede for, at klassen og jeg holdt kontakten vedlige via breve og billeder, og jeg kom tilbage to år efter og gik på Vajsenhuset resten af min skoletid.
Den respekt for børns venskaber og støtte til familien er sidenhen blevet definerende for min egen måde at arbejde på som pædagog.
Linnea Larsen, dimitteret 1996
Elsker mit arbejde
Vajsenhuset har lagt grunden til mit arbejdsliv i dag. Sløjdlokalet, som dengang lå i kælderen, gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg i dag arbejder i et tømrerfirma. Jeg blev uddannet til byggemontagetekniker. Lige siden har jeg arbejdet med træfaget og elsker mit arbejde.
Det har haft betydning for mig, at jeg gennem Vajsenhuset blev konfirmeret i Helligåndskirken. Mine to børn er blevet døbt der.
Michael Kortsch, dimitteret 2003
Rollemodeller
Det Kgl. Vajsenhus har givet mig ballast til – senere i livet – at kunne træffe sunde og gode valg for min fremtid uddannelsesmæssigt, men også i forhold til at leve et kompetent voksenliv.
Styrken til at gå efter målet skyldes en tillært selvdisciplin, som lærerne på Det Kgl. Vajsenhus har været rollemodeller for. Mit uddannelsesvalg som lærer har en klar sammenhæng med den spejling jeg har gjort i de voksne, jeg har mødt på skolen.
I dag befinder jeg mig i et job som uddannelsesvejleder, hvor jeg primært vejleder sårbare unge med at træffe vigtige valg, som – trods deres sparsomme ressourcer – får dem sikkert og trygt ud i voksenlivet.
Betti Damjanovska Berthou, dimitteret 1993
Det bedste, der er sket for mig
Da jeg startede på DKV i 5. klasse, blev jeg mødt med åbenhed fra både elever og lærere. Mit faglige niveau var, inden jeg startede på skolen, ikke særlig højt, men mine lærere troede på mig. Få måneder efter begyndte jeg at kunne mærke forbedringerne.
DKV er det bedste, der er sket for mig. Jeg stoppede på skolen med et højere fagligt niveau, end jeg havde troet var muligt fire år forinden. Derudover har jeg i bagagen en god skolegang, jeg altid vil huske.
I dag går jeg på gymnasiet, men jeg vil aldrig glemme mine fire år på DKV. Jeg har meget respekt for politikken og traditionerne på skolen. Jeg har ikke oplevet alvorlig mobning, og de problemer, der har været, blev der taget hånd om. Jeg havde brug for en ny start, og det gav DKV mig – og mere til.
Christian Skjold, dimitteret 2013
Det er en glæde at lære
I starten af min skolegang havde jeg ikke særlig meget lyst til at gå i skole, men da jeg skiftede til DKV, ændredes dette. Nu var det slut med at blive dårligt behandlet af mine klassekammerater, og uro i timerne var også et afsluttet kapitel.
Dette markante skift i min tilværelse har haft det resultat for mig, at jeg har indset, at det er en glæde at lære. Jeg går nu på mit drømmegymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, hvis fokus bl.a. er musik. Min glæde ved musikken tog sin begyndelse i skolens orkester. Det, jeg lærte i orkesteret, var et springbræt til at søge ind i Tivoli-Garden, hvor jeg blev optaget.
Skolens lærere gør en kæmpeindsats for, at hver eneste elev kan nå deres individuelle mål og ambitioner. Dette er min historie et tydeligt eksempel på.
Daniel Grunkin, dimitteret 2013
Disciplin, værdier og unikke stunder
Jeg startede på Det Kongelige Vajsenhus i børnehaveklassen i 1993 og dimitterede fra 9. klasse i 2003. Jeg oplevede DKV som en disciplineret, traditionel og velfungerende skole med krav til den enkelte elev og med en tæt kontakt til hjemmet. Værdier som jeg tænker positivt tilbage på, og som jeg vil prioritere den dag mine egne børn skal i skole.
Efter DKV startede jeg i gymnasiet og har sidenhen gennemført en bachelor i biologi fra Københavns Universitet (2010) og en master-uddannelser i Immunologi fra Manchester Universitet i England (2012).
Disciplinen lærte mig, at det godt kan betale sig at lægge nogle kræfter i et stykke arbejde for at nå sine mål – også selvom man ikke er stillet over for de nemmeste præmisser i livet. Traditionerne på DKV såsom morgensang og kirkegang til højtider samlede elever og lærere om en unik stund. Det skabte nogle faste rammer, og selvom jeg den dag i dag ikke er kristen, så har det stadig givet mig et bredt kendskab til de danske salmer og til kirken, som jeg har kunnet bruge efterfølgende.
I dag arbejder jeg i forskningsbranchen på CHIP, Centre for Health and Infectious Disease Research., som udfører studier inden for infektionssygdomme med særligt fokus på HIV/AIDS. Det er min drøm!…
Cathrine Richnagel, dimitteret 2003
Faglighed og fællesskab
Det er ikke let at begynde i en ny klasse, når man er 12 år. Gudskelov har Det Kgl. Vajsenhus nogle kompetente lærere, der bevidst vælger at investere tid til at få etableret en god klassedynamik. Jeg blev hurtigt en del af et fællesskab, hvor eleverne tog sig af hinanden. Det gode fællesskab gav tryghed, og dermed blev mine forudsætninger for at lære væsentligt forbedrede.
Fagligheden og fællesskabet er af højeste prioritet. Det har jeg taget med mig igennem min uddannelse, hvilket har gjort mig i stand til både at klare gymnasiet og at fortsætte videre til universitetet, hvor jeg nu læser kommunikation og performance design
Pauline Koffi Vandet, dimittetret 2010
Effektiv anti-mobbepolitik
Jeg kom til Vajsenhuset i syvende klasse på grund af mobning på min tidligere skole. Det betød rigtig meget for mig, at jeg fik en hjertelig velkomst af både ledelsen, lærerne og eleverne i min klasse. Nu kunne jeg fokusere på det faglige, og pludselig havde jeg lyst til at møde op hver dag, og jeg behøvede ikke at frygte mobning. Vajsenhuset har en anti-mobbe politik, som udføres med stor præcision. Al mobning, som måtte finde sted, bliver straks stoppet effektivt, hvilket gør atmosfæren tryg.
Jeg udviklede mig utroligt meget fagligt og socialt på de tre år, jeg gik på Vajsenhuset, og jeg kan med sikkerhed sige, at det var de bedste tre år af mit skoleliv.
Jeg er nu startet på gymnasiet, hvor jeg kan mærke, at det høje faglige niveau på Vajsenhuset har givet pote. Jeg kan følge aktivt med i timerne og føler, at jeg kan lære uden problemer. Vajsenhuset var lige det, jeg havde brug for. Alle, der vil lære noget i timerne, kan gøre det trygt på Det Kgl. Vajsenhus.
Sebastian Prehn, dimitteret 2013
Ikke bare et lærested
Når jeg tænker på min kære gamle skole, er der mange fantastiske minder, der popper frem! Ved sidste skoledag sagde jeg: Skolen har ikke bare været et kedeligt lærested, men mere som en ven. Et lærer-team, der sørgede for ’sine børn’. Vi elever blev taget med på cykeltur til Samsø, grill i Bøllemosen og vandretur på Bornholm – for ikke at snakke om de skønne forårskoncerter og kreative skolekomedier, hvor vi altid blev rystet sammen på ny!
Vi var et broget elevhold med hver vores bagage hjemmefra. Men skolen kunne rumme og tolerere det, og de mangfoldige problematikker styrkede kun mine sociale kompetencer. Der er sket meget siden, og i dag er jeg projektansat hos fremtidsforskerorganisationen Future Navigator og overvejer ingeniøruddannelsen IT og økonomi på DTU/CBS. Men i dag, 4 år senere, glæder jeg mig altid til mandagsmøderne – til at gense de lærere, der fulgte mig gennem ni år, og til de mange snakke om dengang…
Jasper Emil Strømgren, dimitteret 2010
En skole, der tager hånd om sine elever
Da jeg startede på Det Kgl. Vajsenhus i 7. Klasse, var det pga. skolens mobbepolitik, og fordi det virkede som en skole, der tog hånd om sine elever.
Det Kgl. Vajsenhus har betydet utrolig meget for mig. I løbet af min tid dér lærte jeg meget, både fagligt og socialt, og jeg har også lært at værdsætte mig selv. Nu går jeg på Niels Brock HHX IBB, og jeg er meget glad for alt det, som DKV har givet mig med. På Niels Brocks IBB-linje handler det ikke kun om det faglige, men også om at kunne kommunikere og det sociale.
Rikke Mariussen, dimitteret 2014
En god start
Jeg startede på Vajsenhuset i fjerde klasse. Jeg havde førhen boet i Tyskland, og dette var min første skole i Danmark. Jeg var et helt år yngre end mine klassekammerater, da man starter tidligere i skole i Tyskland end i Danmark.
Vajsenhuset var det perfekte sted for mig, da lærerne gav sig tid til at vejlede mig og give mig en god start i det danske skolesystem. Selvom jeg ikke gik på skolen fra 0. klasse af, så følte jeg alligevel, at jeg fik mulighed for at komme godt med. Inden længe var jeg på niveau med mine klassekammerater.
Jeg dimitterede fra 9. syd i juni 2013, og jeg var efterhånden meget ivrig efter at starte på gymnasiet. Derfor startede jeg også direkte efter sommerferien på Ørestad Gymnasium, hvor jeg nu går i 2.g på studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Jeg kunne tænke mig at læse videre på bioteknologistudiet, og min drøm er at kunne forske inden for medicin eller genetik.
Miriam Stonall, dimitteret 2013